Griseburger med grøntsagsfritter og chilimayo

Madpornografi: Årets sidste stenbiderrogn

stenbiderrogn

Stenbiderrognen er dekorativ. Men det er jo intet at regne mod smagen. Uhmmmmm!

Findes der mon noget, som det her, der i den grad kan sprede glæde her i det tidlige forår?

Få råvarer er så sæsonbetonede som netop stenbiderrogn, og sæsonen er så snublende tæt på at være forbi, som det overhovedet lader sig gøre. Ifølge fiskemanden på Værnedamsvej er der formentlig kun lige næste weekend med, og så er det slut for i år.

10 madvarer jeg virkelig ikke bryder mig om

Det har været et fantastisk år for stenbideren – eller rettere for os, der spiser den knap så kønne kvabsos vidunderlige æg.

I modsætning til sidste år, hvor der næsten ikke blev landet noget som helst, så har der været en overflod af det hos fiskehandlerne og Irma i år, og det til priser, hvor de fleste har kunnet være med. Således købte jeg denne weekend 300 gram for en hund. Så er det lige pludselig sjovt. I de sidste halvanden måned er der her på adressen konserveret ret så pæne mængder af rognen.

Spaghetti vongole – klassikeren jeg aldrig bliver træt af

Finder du store mængder, så køb endelig godt ind. For det kan heldigvis fryses ned.

Man skal jo næsten være idiot for at give en opskrift på det her. For jeg går relativt klassisk til værks. Dog med et par små ændringer. For eksempel har jeg aldrig forstået ideen med at servere den på blinis. De der lidt klæge pandeager gør efter min mening ikke noget særlig godt for stenbiderrognen, så jeg bruger bare hårdtristet brød. Sprødheden og den ristede smag er perfekt til.

Som alle andre hakker jeg også rødløg og bruger creme fraiche til. Jeg river citronskal over – det fungerer så godt til – og så kværner jeg frisk peber på. That’s it!

Det kan vist ikke kaldes en opskrift.

Spaghetti med smørstegt laks og courgetter

Du skal bruge

Stenbiderrogn
Citronskal
Ristet brød
Peber
Rødløg
Creme fraiche

2 kommentarer

  • Jeg smagte det første gang for et par år siden, hos svigerfamilien, og jeg var hooked med det samme. Det er så lækkert.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Niklas

      Mmm, ja. 🙂 Det er stærkt afhængighedsskabende.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Griseburger med grøntsagsfritter og chilimayo