Få en topkok hjem i dit eget køkken

Svinegode svinekæber i rødvin

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Svinekæber i rødvin. Når de er blevet helt møre, og kødet falder fra hinanden, smager de helt vidunderligt.

Svinekæber i rødvin: Det hænder jævnligt, at jeg står nede i Føtex på et af de mest gudsforladte steder i storbyen – altså Fisketorvet – og kigger opgivende ned i køledisken. Ude af stand til at finde inspiration til en eller flere retter, som både de medspisende herhjemme og læserne på bloggen kan finde glæde i.

Overraskende DNA-test: Kan du gætte min oprindelse?

Men for nylig faldt jeg så over nogle svinekæber, som var et godt bud på noget mad, jeg ikke laver alt for tit. Jeg har før tilberedt sådanne med mørkt øl, men da jeg sjældent har ret meget øl i huset og i øvrigt havde en halv flaske åbnet vin fra dagen inden stående, så var sagen klar.

Det skulle blive til svin i vin.

La Carbonara – direkte importeret fra Rom

Jeg lagde ud med at varme smør op i en tykbundet gryde, hvorefter jeg gav kæberne salt og peber og brunede dem på begge sider. Herefter sauterede jeg skalotteløget skåret i meget små tern sammen med laurbærblade og grønne kardemommekapsler. Herefter et æble skåret i tern.

madlavning

Deres blogmeister i sit køkken. (Foto: Jes Roger Petersen)

Jeg gav det hele et pænt skud balsamico for at tilføre både eddike og fremme æblets sødme.

Herefter kom jeg vinen i og tilføjede krydderurterne. Og tilføjede også et glas vand og en terning svinebouillon. Nu skulle det bare stå og koge ind.

Min fik ganske mange timer. Husk at skumme den i begyndelsen og røre lidt rundt i den i ny og næ. Men 2-3 af slagsen burde kunne gøre tricket. Pointen er, at svinekæberne bliver helt møre, mens vinen koges ind og bliver til en helt koncentreret masse, hvor æblestykkerne er helt mørke, bløde og søde.

Svin i vin – de bedste boller

Da jeg havde smagt dem til, lagde jeg dem på et skærebræt gav det nogle skefulde af den indkogte fond og serverede med syltede agurker og hårdristede brødstykker.

img_5693

Svinekæber i rødvin er en genial lille servering, som man kan sidde og stikke i, mens man drikker … rødvin.

Jeg vil gerne være ydmyg, men det smagte simpelthen for godt til, at jeg kan lade være med at råbe op om det. Kødet var mørt som smør, og sammen med de syrlige agurker …

– ROAAAAAR!!!, sagde tigeren.

Du skal bruge (2 pers)

Svinekæber – 4 stk
Rødvin 1/2 liter
Æble – 1 stk
Kardemommekapsler – 3 stk
Laurbærblade
Skalotteløg – 1 stk
Balsamico – 1 spsk
Timian – et lille håndfuld kviste eller en 1 tsk. tørret
Rosmarin – 1 kvist
Svinebouillon – 1 terning

Simresøndag: Grydesteg med peberrodsmos

   

1 kommentar

  • Helene Schmidt

    Lyder – og ser ritgig dejligt ud – skal bare have skiftet æblerne ud med noget andet (fødevareallergi – alvorlig) – har du et forslag.
    Jeg så godt tilbuddet i Føtex, men undlod at købe svinekæberne, da de var fra Holland, og jeg holder mig til danske kødvarer, med få undtagelser.
    Vil lige forhører mig ved min lokale slagter-pusher i morgen, om han kan skabbe lidt danske svinekæber – jeg må jo også prøve at salte/ryge et par stykker, så jeg kan “go all in” med din La Carbonara 🙂
    Håber ikke at dit kniv uheld iver dig varige men.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få en topkok hjem i dit eget køkken