9 umulige ting når man er far til en pige

Overraskende DNA-test: Kan du gætte min oprindelse?

Det store spørgsmål vi alle stiller os selv. Hvor kommer vi fra? Jeg fik svar i dag.

Det store spørgsmål vi alle stiller os selv: Hvor kommer vi fra? Jeg fik svar i dag.


Lige siden jeg var lille, har jeg fået det at vide.

At jeg ikke virkede helt dansk. Mit udseende altså.

At mine mørke træk ikke kunne nedstamme her fra Skandinavien.

Det sker til stadighed, at folk spørger mig, hvor jeg kommer fra, og jeg forklarer dem, at de er observante, og at jeg ganske rigtigt ikke er helt dansk. Min mor er nemlig svensk.

21 ting vi kan lære af italienerne og omvendt

Men de køber den ikke. De fleste gætter på, at jeg har noget italiensk eller spansk blod i årerne. Og jeg kan jo godt følge dem til dels. Jeg har ganske mørk hud, min hår er mørkt (med grå stænk – men lad os nu ikke træde rundt i det), og jeg er efter danske forhold ikke specielt høj (pis også!).

Jeg var engang ved at få en på lampen en sen nat i en racistisk motiveret provokation på en burgerbar i Dublin engang, hvor to blege, rødblonde dudes blev ved med at sige grimme ting om min hudfarve og spørge, hvor jeg kom fra, mens de puffede til mig. Jeg smilede venligt til dem, lod mig ikke provokere, fik udleveret min burger og smuttede så hjem på hotellet. Lidt forundret. For hvor går egentlig grænsen for, hvad en racist anser for at være mørkt?

9 umulige ting når man er far til en pige

Min far var høj og mørkhudet, mens min mor er lille og helt blond. Så årsagen til min hud- og hårfarve må jo så skyldes min far. Han blev født i Kolding, før han som barn flyttede til Nørrebro i København, og i familien har der da også været spekulationer om, hvorvidt noget af hans DNA stammede fra nogle af de mange franskmænd og spaniere, der over en periode kom til de kanter. Angiveligt var en af hans tip-oldemødre kommet i omstændigheder, da den franske balletkonge Antoine Auguste Bournonville i 1800-tallet kom til Danmark. Hun var bare en simpel tjenestepige, så det var ikke noget, den gren af familien lukrerede på. Tværtimod.

6 måltider jeg aldrig glemmer – på godt og ondt

Men efter alle disse år med spekulationer besluttede jeg mig for at få en afklaring. Og hos den amerikanske virksomhed MyHeritage kunne man for under en plov få svar på, hvor ens DNA havde oprindelse. Det var en langvarig proces, men tre uger efter bestilling fik jeg mit lille sæt, hvor jeg skulle skrabe mine kinder med en vatpind og sende det tilbage til laboratoriet i Austin, Texas.

Det skete i januar – men så her i dag kom svaret.

Endelig! Nu skulle jeg så se, hvor jeg egentlig kom fra. Var det faktum, at jeg ofte føler mig mest hjemme sydpå, forårsaget af, at jeg i virkeligheden var italiener i blodet?

bil-nik-2

I mit rette element. Jeg har altid følt mig hjemme i Italien. Især i sådan en her …

10 madvarer jeg virkelig ikke bryder mig om

Jeg modtog mailen, og åbnede med stor spænding.

Resultatet havde jeg faktisk ikke set komme.

myheritage1

Jeg var altså 98,7 procent Skandinav, hvilket er svært at overgå for de fleste herhjemme – uanset hvor blonde de måtte være. 

Måske burde mine blå øjne, skandinaviske næse og i det hele taget ret så skandinaviske ansigtstræk havde givet mig et praj. Men fortællingen var bare blevet, at jeg ikke var helt dansk. Og jeg troede efterhånden selv på den.

Får jeg lov at blive?

Dernæst var der 1,3 procent, der kunne spores til Østeuropa. Det kan dække over alt fra Polen til Ukraine, Ungarn og Bulgarien. Hvem ved? Men det er stadig en meget lille del af mig, der ikke kan betegnes som skandinavisk. Og en så lille del, at jeg håber Dansk Folkepartis Martin Henriksen vil lade mig blive i landet, hvis revolutionen fra det yderste højre en dag kommer til Danmark.

myheritage2

Nu er spørgsmålet så: Hvad kan man overhovedet bruge det til? Sandheden er, at jeg ikke ved det. Jeg er et nysgerrigt menneske, og det må næsten være svar nok. Jeg har brug for at vide ting, hvis jeg først en gang har tænkt over det.

Gør det mig til en bedre dansker? Naturligvis ikke.

Har jeg mere ret end andre til at være i Danmark, fordi min DNA er herfra? Naturligvis ikke.

Den eneste følelse, jeg sidder tilbage med nu, er, at jeg nok er en lille smule skuffet over, at der trods alt ikke var noget mere eksotisk i mig. Jeg er lige så leverpostejsdansk som alle dem med kommunefarvet hår, Crocs på fødderne og en carport et eller andet sted uden for Viborg.

Men når det gælder det, jeg foretrækker at lægge på tallerkenen og hælde i glasset, så flyver mine tanker langt, langt væk fra vores breddegrader. Italien, Spanien, Indien, Japan og Thailand.

Tjek mine italienske opskrifter ud her

Alt godt herfra til dig, kære læser – uanset din hudfarve, din religion, dine seksuelle præferencer, dine madallergier og dit etniske tilhørsforhold. 🙂

2 kommentarer

  • Zuzu

    Du er bare en super lækker, dansk kartoffel 😍 mums

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Niklas

      Haha, jamen hvor dejligt at høre søde, hemmelige beundrer. <3 Hvem må jeg takke?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9 umulige ting når man er far til en pige