Lækker kålsalat med veganske boller

9 umulige ting når man er far til en pige


Man tror, man er voksen, og at man ved en hel masse om livet. Så får man børn. Og først der forstår man for alvor, at man ikke forstår noget som helst om at være voksen og om livet.

At blive far er uden sammenligning det største, der er sket for mig i mit liv. Det har vendt op og ned på alt, og intet bliver nogensinde igen det samme.

Penne pommodoro – sikkert børnehit

Det er fantastisk at være far, og det er endnu mere fantastisk at være far til hele to piger. Ikke at jeg i øvrigt har noget at sammenligne med – så mon ikke det også giver en tilsvarende oplevelse at være far til drenge?

Mine dejlige piger <3

Dette billede er fra Spanien sidste år. Pigerne er blevet større siden. Kærligheden uforandret.


Eller måske netop ikke tilsvarende. For det er netop det ganske særlige i at have piger, jeg vil prøve at beskrive i det følgende. Det handler ganske vist ikke om mad. Men selv om det primært er en madblog, så er det også min ambition at skrive om mine rejser og også give en pæn portion af mig selv og mit liv til de, der skulle have lyst til at kigge forbi mit lille elektroniske tidsskift.

Jeg kan ikke bage – kan du gætte, hvad det er?

Mine piger er henholdsvis otte og to år, og de driver mig hver eneste dag til vanvid. Den store ved præcis, hvordan hun kan snøre sin far rundt om sin lillefinger, mens den lille får mig til at styrte rundt i hjemmet for at hente ting, servere ting, skære ting ud, skifte bleer, læse bøger, synge sange, se Gurli Gris og, og, og … Jeg kan næsten ikke få luft.

vinterfar

Mig og min store datter Eleonora.


Well, i et sjældent øjeblik lader jeg de store følelser løbe af med mig, og jeg fortæller her …

9 umulige ting når man er far til en pige

  • At være far til en pige er at opleve sit hjerte smelte ti gange om dagen.

  • At være far til en pige er at altid vide, at ingen mand nogensinde bliver god nok til hende.

  • At være far til en pige er at kysse hende godnat hver aften og håbe at altid få lov at være en del af hendes liv, uanset hvad der sker.

  • At være far til en pige er når som helst at sætte sig selv til side for at give hende en chance for at blive lykkelig.

  • At være far til en pige er pludselig at se kvinder på en helt ny måde og bede til, at ingen mænd nogensinde får de tanker om hende, som du har haft om andre kvinder.

  • At være far til en pige er uagtet konsekvenserne at være klar til at bruge en blæselampe og et par glødende ildtænger mod enhver mand, som gør hende ondt.

  • At være far til en pige er at se 100 afsnit af Gurli Gris, lege med My Little Pony og være frisørmodel.

  • At være far til en pige er på en gang det mest smertefulde og sårbare og vidunderlige i verden.

  • At være far til en pige er at få en enerverende trang til at dele sit pseudofilosofiske anfald af livsvisdom med andre.

9 uforglemmelige madscener fra filmens verden

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækker kålsalat med veganske boller