De lækreste sliders med cheddar og specialdressing

15 typer jeg helst vil undgå på flyrejsen

Nogle gange må man bare tage sig til hovedet over andres manglende pli i flyet.

Nogle gange må man bare tage sig til hovedet over andres manglende pli i flyet. (Collage: Jes Roger Petersen)


Som gammel rejseredaktør husker jeg, hvordan noget af det, der for alvor kunne få læserne op af stolen, var deres forhold til flyrejser.

Mest af alt skal vi jo bare være lykkelige for, at det lader sig gøre at tilbagelægge tusindvis af kilometer på få timer, mens vi samtidig kan sidde med et måltid og en bog og faktisk ikke foretage os noget som helst. Vel at mærke afstande, som tidligere ville have taget uger eller endda måneder at forcere.

21 ting vi kan lære af italienerne og omvendt

Men vi er jo nogle brokrøve – jeg er i hvert fald – og derfor bliver jeg hver evigt eneste gang, jeg sætter mig ind i et fly irriteret over en række af de samme ting.

Nu skal det siges, at jeg ofte rejser med lavprisselskaber, og at jeg ikke er villig til at firedoble min billetpris for at flyve på første klasse med de traditionelle selskaber. Så måske har jeg selv bedt om det.

10 svenske madvarer du er nødt til at kende

Alligevel er der noget i mig, der alligevel bare ikke kan holde ud, når disse ting sker om bord på flyet. Mest af alt, fordi det egentlig ikke handler om flyselskaberne, men derimod om de flypassagerer, der burde forbydes adgang til lufthavne, indtil de gennemførte et kursus i almindelig pli og omgang med andre mennesker som sådan.

HUSKER DU AT FØLGE MIG PÅ FACEBOOK?

Her er altså …

15 typer jeg helst vil undgå på flyrejsen

1. Folk der ruller vinduet for, når de sidder i vinduessædet. Det er et privilegie at sidde ved vinduet, så du kan nyde udsigten. Hvis du ruller for, fordi du er ligeglad, bør du sidde et andet sted i stedet for at ødelægge den sparsomme udsigt for andre.

2. Folk med store, dumme rygsække, som ikke lægger mærke til, at de banker dem ind i dit hoved, når de vender sig rundt på må og få, når du sidder ved midtergangen.

LÆS OGSÅ: 6 måltider jeg aldrig glemmer – på godt og ondt

3. Folk der ikke kan vente med at rejse sig op, indtil flyet holder ved gaten, således at stewardessen må råbe op.

4. Folk, der rejser sig så hurtigt op, når flyet er ved gaten, at ikke engang Lucky Luke kan nå at følge med. Det kan vor cowboy til gengæld, når de står der sammenpresset i midtergangen i seks minutter, indtil en trappe langt om længe er dukket op.

5. Folk der insisterer på hele vejen at forklare, hvad piloten foretager sig.

6. Folk der ikke tørrer toilettet af efter sig.

7. Sidemanden der tager dit armlæn.

LÆS NOVELLE: Kermit og pigen fra Thaibordellet

8. Folk der læner stoleryggen tilbage foran dig. Ja, stolen er designet til at kunne gøre det, men det betyder ikke, du SKAL gøre det. Capice?

9. Stewardesser der råber ind i mikrofonen, så alle små børn bliver vækket, og det eneste, de vil sige, er, at man kan købe en lodseddel eller tre pakker Elizabeth Arden-dagcreme for tos pris.

10. Mænd der smider skoene så du kan lugte deres gennemsvedte sokker.

LÆS OGSÅ: 9 uforglemmelige madscener fra filmens verden

11. Kvinder medio 50 der  foretager små ergonomiske øvelser i midtergangen. Med røven mod dig.

12. Folk der har taget joggingtøj på i flyet. Er en flyrejse virkelig at sammenligne med en løbetur?

13. Folk der tager det som en personlig fornærmelse, når de er nødt til at rejse sig op, fordi du skal på toilettet.

14. Folk der har medbragt madpakke hjemmefra med enten makrel i tomat eller ost.

15. Folk der sover på turen (for det har jeg aldrig kunnet). You lucky bastards!

LÆS OGSÅ: 11 uhyggelige ting du ikke vidste om gluten

   

3 kommentarer

  • Ha ha, sjov læsning. Jeg har også en ærkeaversion mod de, der altid skal have alt med ombord OG når at putte det i rummet lige over mig. (Med det resultat at jeg skal sidde med min egen taske – i næsten samme størrelse – under sædet)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hvad med folk der absolut skal pakke hele håndbagagen ud og have indrettet deres plads som om de flytter ind permanent, inden alle de andre passagerer er kommet ombord..?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Niklas

      Åh gud! Den burde have været på min liste. Jeg ved ikke helt, om jeg skal være glad for dit gode input – eller ærgerlig over, at jeg blev mindet om den. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De lækreste sliders med cheddar og specialdressing