Ovnkylling med smukke rodfrugter

La Carbonara – direkte importeret fra Rom

Jeg har lært denne version af carbonara på restauranten La Valle del Sacco Rom-bydelen Ostiense.

Jeg har lært denne version af spaghetti carbonara på restauranten La Valle del Sacco i Rom-bydelen Ostiense.

– Enten er jeg meget modig. Eller også er jeg meget dum.

Spørger du mig, hælder jeg mest til det sidste. For hvilken nordbo med kærlighed til livet og sine lemmer som sådan vover at bevæge sig ud i et italiensk minefelt så gammelt som selve arvesynden. Sådan cirka i hvert fald.

Altså hvordan man laver en carbonara.

Jeg har fået så mange frygtelige udgaver serveret ikke blot her til lands, men også i Italien, at jeg er nået frem til, at der er et vist behov for lige at få en opskrift smidt på banen, som jeg kan stå inde for. Den kommer i hvert fald fra det sted, hvor jeg har fået den bedste, jeg har smagt.

LÆS OGSÅ: Jeg er blevet forelsket

Først et par facts om retten, hvis oprindelse der også er blandede meninger om.

Nogle mener, at den hedder sådan, fordi det var kularbejdernes mad – kul-carbon-carbonara – eller at det sorte peberflager mindede om kul.

Andre mener, at den kommer fra Appeninerbjergene i Abruzzo, hvor skovhuggerne brugte kul som brændsel. Når de så lavede retter, brugte de kul til at varme den over. De brugte desuden penne og ikke spaghetti, da det lettere lod sig blande med æggene og den revne ost.

LÆS OGSÅ: Tre toprestauranter i Rom du er nødt til at besøge

Endelig har jeg også hørt historien om, at de allierede bragte retten for dagen, da Rom efter befrielsen i 1944 manglede forsyninger, og de amerikanske tropper så medbragte bacon og æg i pulverform. Men eftersom man bruger guanciale og ikke bacon i retten, er det ikke min yndlingsforklaring.

Hvad, der derimod ikke er tvister om, er, at retten stammer fra Rom, og det er da også en af de allermest romerske af romerske retter sammen med gricia og cacio e pepe.

LÆS OGSÅ: Tre restauranter i Bologna du ikke må gå glip af

Nuvel. Et af hovedpunkterne i striden består i produkterne. Må der komme fløde i en carbonara? Svaret er dobbelt. Den masse, der gør carbonaraen cremet skal naturligvis bestå primært af æg. Men som jeg har lært det på den meget lokale romerske restaurant La Valle del Sacco i bydelen Ostiense, må der også godt komme et skvæt fløde i af en høj kvalitet. De gør kun smagen endnu bedre.

Gæstekok for en dag i den romerske restaurant La Valle del Sacco.

Gæstekok for en dag i den romerske restaurant La Valle del Sacco med en bekymret Giancarlo i baggrunden.

Det vil muligvis få puristerne op af stolen, men lad mig sige det sådan: Hvis du vil tage diskussionen og hidse dig op, så tag den med 60-årige Giancarlo, der er født og opvokset i Rom og har lavet og serveret retten hele sit liv. Selv holdt jeg mig langt væk fra at bruge fløde, indtil jeg så en indfødt romer formaste sig til det. Men nu gør jeg det sådan cirka hver anden gang. Hvad du vil gøre, skal jeg meget nødigt blande mig i. Så lad nu være med at skyde på budbringeren – altså mig. 😀

LÆS OGSÅ: Bruser med udsigt i skønne Sperlonga

Hans restaurant, La Valle del Sacco, finder du her. Jeg er helt pjattet med den, fordi den er alt det, turist-Rom ikke er. Her er der nemlig ingen, der ikke er fra Rom. Der kører tv på væggen, og der er fandens travl i køkkenet. Jeg fik faktisk lov til at lave mad derinde. Den film kan du se her.

Se videoen på Facebook

Først skærer du din guanciale ud i små tern. Guanciale er svinekæber, der har fået nogenlunde samme behandling som bacon. De er meget fede, men også lidt mere underspillede og elegante i smagen. Du kan godt bruge bacon, da det er svært at få fat i guanciale i Danmark.

Sæt samtidig pastavandet over.

Når de er stegt ganske sprøde, så lad dem stå i sauterpanden i fedtstoffet.

LÆS OGSÅ: Min romerske renselse – eller hvordan Rom kurerede min depression

Når pastavandet koger, skal spaghettien i. 120 gram per person. Hvis I er meget sultne. Ellers 100 gram. Vandet skal saltes rigeligt. Meget mere end danskere typisk gør. Cirka 10 gram groft salt per liter vand. Altså en god håndfuld.

Imens pisker du æg sammen. Et æg per person. Og derefter et skvæt fløde. Måske 1/4 af æggemængden.

Se mit interview med Massimo Bottura – mesterkokken fra restauranten Osteria Francescana i Modena, der er kåret som verdens bedste, og læs min artikel med ham i Munchies.

Jeg lover, at Giancarlo virkelig er en hjertelig mand og en fremragende kok. Men han hader at få taget billeder.

Jeg lover, at Giancarlo virkelig er en hjertelig mand og en fremragende kok. Men han hader at få taget billeder. Dette var under mit tredje besøg på restauranten. Man kan se, hvor lun han er i denne film på Facebook. <3

Sæt til side og riv ostene. En pæn mængde af begge oste. De komplementerer hinanden perfekt.

Når pastaen er al dente. Og det skal den altså være. Hælder du den ned til din guanciale, rører det rundt og sætter så blusset op på halv.

Så kommer du æggeblandingen i og sørger for hele tiden at røre, så det ikke bliver til røræg. Det skal være cremet. Når du har den ønskede konsistens, så slukker du for varmen og hælder tre fjerdedele af ostene i og rører det sammen i panden. Så giver du det et ordentligt skud peber. Det er helt nødvendigt med skarphed til den meget fede ret.

Lige inden servering drysser du det sidste ost på.

Sådan. Her er la carbonara. Buon appetito!

Du skal bruge:
Spaghetti – (kan også være penne, rigatoni, eller mezze rigatoni)
Guanciale – (i mangel af bedre god dansk bacon i tern)
Æg – et per person
Pecorino Romano
Parmiggiano Reggiano (parmesan)
Piskefløde (kun lidt)
Sort peber (friskkværnet)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ovnkylling med smukke rodfrugter