21 ting vi kan lære af italienerne og omvendt

Lørdagslasagne – har du gjort dine børn glade i dag?

Jeg er som Garfield. Jeg eeeeelsker lasagne <3

Jeg er som Garfield. Jeg eeeeelsker lasagne <3

Okay, jeg ved det godt.Jeg er godt klar over, at det ikke ligefrem kræver en doktorgrad eller en længerevarende kokkeuddannelse at lave en lasagne.

Men, kære læser, vil du i det mindste ikke give mig ret i, at der er en verden til forskel på de forskellige lasagner, du har fået i dit liv?

Fra din mors lasagne med hjemmelavede pastaplader til Knorr’s industriprodukt og så de aldeles underlødige af slagsen, som man kan købe i supermarkedernes frostafdelinger, hvor bechamelsaucen smager som den der toastost, man i min barndom kunne købe i en flad pakke og lagde ind i en parisertoast.

Har du ikke tid til at lave en lasagne så find en lækker italiensk restaurant nær dig med store rabatter, hvis du klikker her

Jeg har ofte bestilt det i et fly eller på en restaurant, men i 99 procent af tilfældene bliver jeg skuffet. Alt for ofte er der for lidt smag i retten. Den allerværste, jeg har fået, var i Rom i 2004 Det var i Monti ikke ret langt fra Colosæum, og jeg husker stadig ‘pling’-lyden ude fra restaurantkøkkenet, da den var færdig. Det var det argeste produkt, nogensinde produceret under navnet lasagne. Den kom ind i plasticæsken direkte fra mikroovnen, og den var så tæt på at være uspiselig som noget andet, jeg har smagt. Som den lå der pløret, over-tomatiseret rød og lugtende af noget, der aldrig havde haft med rigtige råvarer at gøre.

Vi skal lave noget ganske andet. Og da det er en ret klassisk lasagne med kødsauce eller ragù, så skal du starte med at lave den.

Min guide til den bedste af slagsen finder du lige her.

Jeg laver jævnligt en ret stor portion ragù, hvilket betyder, at der måske både er til både spaghetti og så dagen efter en lasagne. Det bliver hverken børn eller voksne kede af.

Selve opbygningen i en lasagne er jo til at overse. Ordet i sig selv betyder lag i flertal – og en enkelt lag hedder så blot ‘lasagna’, da det er hunkøn. Så er mine italienskkundskaber også ved at være opbrugt.

Et par småting er naturligvis i hvilken rækkefølge, og hvor store mængder, der skal bruges. Hvad der ikke er til at komme udenom er bechamelsaucen. I en periode var det min kone, der altid tog sig af lasagnen. De smagte ganske godt, men det drev mig til vanvid, at hun altid købte den der kønsløse Mornay-sauce i karton. Specielt fordi det er så let og hurtigt at lave en bechamelsauce selv.

OPSKRIFT: Mandagspasta – gør det let for dig selv

Til bechamelsaucen tager du en pæn klump smør og smelter den i en gryde, hvorefter du under omrøring tilsætter mel. Når det er rørt ud, hælder du under omrøring mælken i og smager til med salt, peber og en anelse muskatnød. Thats it! Smørret gør forskellen.

Jeg plejer at gnide et ildfast fad med smør, og så starte med kødsauce, bechamelsauce og evt lidt revet parmesan. Lag efter lag. Og selv om jeg helst vil arbejde alene i køkkenet, er det et sted, hvor jeg tit tager min største pige med i madlavningen. Hun synes, det er sjovt at bygge den op. Og hun kan faktisk gøre alle delene selv.

Min store pige Eleonora hjælper til.

Min store pige Eleonora hjælper til.

Når den så er toppet med ragù og bechamel øverst, så giver jeg den ost og nogle gange rasp for sprødhedens skyld.

OPSKRIFT: Sådan laver du kødsaucen

Nogle gange vælger jeg bare oste, jeg har i køleskabet såsom en revet gouda. Men har jeg købt ordentligt ind, fungerer det rigtigt godt med klumper af en frisk mozzarella eller for den sags skyld en caciocavallo, hvis du skulle være så heldig at falde over en sådan. Det er en flot gul, mild og dråbeformet ost, du ofte ser i Italien.

Jeg giver den typisk 50 minutter i ovnen ved 190 grader. Læg stanniol over lasagnen for at holde den fugtig, og tag det af de sidst fem minutter for sprødhedens skyld.

Det bedste er, når den lige er kommet duftende ud af ovnen, og du bare venter på at åbne den. Lige som en pakke.

Det bedste er, når den lige er kommet duftende ud af ovnen, og du bare venter på at åbne den. Lige som en pakke.

Når du har taget den ud, så lad den gerne stå og hvile i mindst 10-15 minutter, så den er lun og ikke rygende varm. Det får lige smagen til at sætte sig, lige som den ikke flyder lige så meget ud, når du ‘åbner den’.

Server med en lækker salat til. Og eventuelt lidt chilidip til de voksne. Se hvordan du laver sådan en her.

Buon appetito, amici 😀

Du skal bruge
Kødsauce – SÅDAN LAVER DU DEN
Lasagneplader
Ost – mozzarella eller caciocavallo. Men du kan også sagtens bruge gouda eller andre milde oste
Evt. parmesan
Rasp – en håndfuld
Kat – orange med sorte striber (eller en flok børn) til at spise lasagnen

Bechamelsauce:
Mel – 2 spsk.
Smør – 3 spsk.
Mælk – 4 dl. helst sødmælk
Salt og friskkværnet peber – indtil den smager godt
Muskatnød – et par riv på jernet. Pas på du ikke overdriver

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

21 ting vi kan lære af italienerne og omvendt