Pitabrød med indisk krydret oksekød

Sandheden om madfotografering

Mysli er en af de mest taknemmelige ting at tage billeder af.

Mysli er en af de mest taknemmelige ting at tage billeder af. Sådan lød læren fra fotografen Alan Donaldson. 

Jeg har været på madfotografikursus i London. Og det var noget af en øjenåbner. Se her hvad jeg lærte …

Jeg holder meget af London. Ikke fordi den er verdens mest hjertelige by eller for den sags skyld er ret god til at byde gæster velkommen. Og jeg har trods et antal besøg, der kan tælles på både hænder og fødder aldrig rigtig fundet mellemklasse-spisesteder, der er på niveau med dem herhjemme. Det betyder ikke, at der ikke ligger fantastiske restauranter, men når man som jeg oftest rejser alene, så hører det til sjældenhederne, at man tager spenderbuksen på og frekventerer steder med dækfirmastjerner og den slags.

Nuvel, byen lignede sig selv. Og en af de ting, der altid har fascineret mig er, hvorledes den mange steder smukke gamle by ser så indbydende ud med sine charmerende facader og ærkebritiske små forhaver og ornamenterede jerngitre, hvorefter man så kommer indenfor i en lejlighed eller oftest hotel, som ligner noget, der er løgn. Nedslidte værelser med gustne, tilrøgede væg-til-væg tæpper og en indretning, man ikke engang kunne have været bekendt på et teenageværelse i 1970’erne.

Altså en ofte bedragende skønhed på overfladen. Og netop det vender jeg tilbage til.

Denne gang var jeg til en madfotgraferingskursus, og guderne skal vide, at jeg ikke er noget geni i den disciplin. Men man har jo lov til at blive bedre. Således ansporet mødte jeg op på den prestigiøse kokkeskole Le Cordon Bleu med mit Olympus OMD-kamera, der kan en hel masse ting, men som trods alt kun er ovre i klassen for semi-professionelle kameraer. Højst.

Mig i færd med at kreere en uspiselig ret på Le Cordon Bleu.

Mig i færd med at kreere en uspiselig ret på Le Cordon Bleu.

Gider du ikke lave mad i aften, så få store rabatter på restaurantbesøg på Earlybird.dk

Vi var ti i klassen, og kun to var fra England. Sammen med mig sad blandt andre en italiener, en argentiner, en hollænder, en skotte, en kineser og en saudiaraber. Alle med forskellige udgangspunkter. Nogle var foodbloggere, andre var kokke, som ville lære at præsentere deres mad bedre.

OPSKRIFT: Prøv denne lækre thaisalat

Dengang var jeg ikke blogger, men udelukkende journalist, så mit ønske var at blive bedre til at tage billeder, jeg kunne bruge til artikler og subsidiært som en slags reklamesøjle på Instagram.

Fra mit kursus,

Madfotografering: Fra mit kursus. Her blev der fundet sodavand, bær og et træunderlag, mens tapetet hang i en klemme fra en skærm. Der var lamper fra alle sider, og flasken og glasset er påført glycerin, så det ser koldt og fugtigt ud. ‘Isterningerne’ er af plastic.

Kurset varede tre dage, og vi var i gode hænder hos den fandens dygtige skotske reklamefotograf Alan Donaldson (se hans billeder her) samt den franske dobbelte Michelinkok Reginald Ioos. Lokalerne var fede, og der var linet det helt store udstyr op, så vi kunne få mest muligt ud af vores fotografier.

Chef Reginald giver tips.

Chef Reginald giver tips.

Og nu til mine aha-oplevelser. For som chef Reginald sagde som det allerførste.

– Næsten alle af de flotteste billeder  ser på Instagram, i magasinerne og på foodblogs er billeder af uspiselig mad. De er udelukkende taget for at se godt ud.

OPSKRIFT: Her er den letteste og lækreste ovnkylling

Og hvilken sandhed, det var. For i de næste dage skulle vi eksperimentere med fantastiske råvarer, belysning og småtricks, som alt sammen skulle give en illusion om mad, der smager fantastisk.

Men noget af det mest frustrerende i løbet af disse dage var dog at se på al den mad, der skulle fotograferes og siden smides ud. Det var de bedste kødudskæringer, de friskeste fisk, de lækreste italienske skinker og oste samt smukke bær og bedårende kager, som man kun ser en gang i sit liv.

Afternoon delight ...

Madfotografering: Afternoon delight … Jeg har taget billedet, men ellers repræsenterer det alt det, jeg ikke kan finde ud af. Et blåt bånd er sirligt lagt, tekopper er linet op i baggrunden, og der er en kage! Jeg kan ikke finde ud af at lave kager 😀

Jeg selv har lavet mad stort set hver dag, siden jeg flyttede hjemmefra. Men at tage billeder af mine retter er ganske nyt. I modsætning til de fleste andre madbloggere er al min mad lavet for at spise. Billederne på disse sider er de eneste, jeg nogensinde har taget kun for at fotografere. Her er der sat lys, og der er brugt forskellige baggrundstapeter og underlag. Og mange af de andre fotografer brugte endda et stativ.

Jeg har to piger og en kone, der er meget lidt tilfredse med mig, når jeg i stedet for at øse op på deres tallerkener henter mit kamera og begynder at tage billeder. Det giver mig i praksis mellem 30 sekunder og maksimalt et minut, når billederne skal tages.

Det kunne ikke stå i større kontrast til det, jeg laver derhjemme. Jeg kigger nogle gange på de andre bloggeres madbilleder og bliver dybt imponeret over, hvor flotte de er. Det kommer mine aldrig til at blive for alvor. Den afgørende grund er, at al min mad skal spises. Og den skal spises, når den er blevet lavet. Maden skal smage godt, og den skal være varm.

Jeg har to piger og en kone, der er meget lidt tilfredse med mig, når jeg i stedet for at øse op på deres tallerkener henter mit kamera og begynder at tage billeder. Det giver mig i praksis mellem 30 sekunder og maksimalt et minut, når billederne skal tages. Der er intet stativ, jeg har ikke noget lys, jeg kan sætte, jeg kan ikke nå at flytte rundt på tallerkenen eller bruge en ny, hvis der bliver spildt på kanten. Der kan ikke arrangeres baggrunde eller underlag.

REJSETIP: Her er de tre bedste restauranter i Bologna

Mit kamera er ikke et svinedyrt DSLR med flere forskellige objektiver. Jeg har et lille Olympus E-M5 Mark II med et ganske godt objektiv, der kan gå ned til blænde 1.8. Thats it. Det bliver med andre ord aldrig perfekt. Men det er så ægte, det kan blive – hvis ellers man ser bort fra, at jeg ofte bruger et filter for at rette lidt op på de manglende farver eller mørklægge alt rodet i baggrunden lidt.

Jeg har endnu ikke brugt Photoshop, og jeg kommer næppe heller til det. Det har jeg ganske enkelt ikke tid til.

Den personlige: Her er mine 11 grundregler i køkkenet

I stedet for at pive over mine manglende muligheder for at gøre det så lækkert som alle de andre, har jeg faktisk besluttet mig for, at det i stedet skal være min styrke. For tingen er jo, at mine læsere faktisk får noget ægte. De får et billede, der i høj grad ligner den mad, de selv kommer til at lave, hvis de følger mine opskrifter. Mange af læserne vil sikkert kunne gøre det langt smukkere end jeg.

Og det er sgu da ikke så dumt. For hvor ofte er det lige du står derhjemme en tirsdag eftermiddag og laver mad og så styler det til at ligne noget, du har set i Mad & Bolig, når du enten sidder alene, eller din ægtefælle kommer træt hjem fra arbejde?

Min ret der ikke kan spises.

Madfotografering: Min kreation med smukke råvarer anbragt på en skiferplade. Den kan ikke rigtig spises. Intet er krydret, og kammuslingerne er udelukkende blevet brændt med en gasbrænder på overfladen og penslet med en uspiselig olie.

Jeg vil fortsætte med at imponeres over mine medbloggeres færdigheder med et kamera. Mange af dem er fandeme dygtige. Det er jo en kunstart, de mestrer, når de liner hele pibetøjet op. Jeg bukker mig i støvet.

Jeg har derimod erkendt, at det ikke er mig. At jeg kan og vil noget andet. Jeg bruger min tid på at eksperimentere og få maden til at smage af mest muligt, og så vil det forhåbentlig også betyde, at der er en plads til mig og min måde at gøre tingene på et sted derude <3

Også selv om mine tallerkener aldrig bliver perfekte. Ligesom livet ikke er det.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pitabrød med indisk krydret oksekød