Osso buco - her er gryderetternes konge

Tre slags hapsere dine gæster har fortjent

Disse hapsere sikrer dig popularitet og ro til madlavningen, når aftenen begynder.

Disse hapsere sikrer dig popularitet og ro til madlavningen, når aftenen begynder.

Noget af det første, du lægger mærke til i Middelhavslandene er, at du aldrig kommer til at befinde dig ret mange sekunder på en restaurant eller til en fest, uden at du har fået noget i hånden og noget i munden. Det lyder vist lidt mere frækt, end det var tænkt. For budskabet er egentlig bare, at det er en dødssynd som vært ikke at give gæsterne et glas og et par hapsere, før selve måltidet indtræffer. Det hjælper med at sprede god stemning, og det giver gæsterne en god chance for at snakke løs. For selv om de ikke kender hinanden så godt, så kan de i det mindste snakke om det, de spiser.

Og allerhelst rose det.

SUPERTILBUD: LET OG LÆKKER STØBEJERNSPANDE

Hvis du vil roses, så prøv disse små spansk-inspirerede pinxtos, der vil gøre sig perfekt, hvad enten du har serveret iskold cava, en tung rødvin fra Rioja eller for den sags skyld et par Aperol Spritz.

Du rister ganske enkelt meget tynde skiver lyst brød, så de bliver helt sprøde, hvorefter du ovenpå lægger denne ekstremt letlavede og billige creme af surimi og mayonnaise.

Opskrift: Disse blæksprutter er en perfekt forret

Surimi er jo egentlig det der usle produkt fremstillet af presset, billig fisk tilsat krabbearoma, men her fungerer det fremragende. Riv de såkaldte crab sticks og blandt dem så med din mayonnaise, som du helst bør lave selv. Alternativt er Hellmann’s det bedste bud. Tilføj en pæn sjat Dijon-sennep, salt og peber samt lidt skarphed i form af enten Tabasco eller revet chili. Rør det sammen til en lind masse.

Læs mine 11 grundregler i køkkenet

Steg derefter en flok Pimentos de Padron – de bitre og lækre små spanske pebre – i olivenolie, og når de er helt bløde og gerne lidt brune og halvbrændte, dup olien af på køkkenrulle og hav dem klar til anretning.

Læg mayonnaiseblandingen på brødet, anbring en Padronpeber ovenpå og pynt med for eksempel koriander eller persille.

Ikke et øje vil være tørt. Det smager fremragende, ser flot ud, er billigt og kræver kun en minimumsindsats.

PROVENCE PLUS GRYDESÆT I 5 DELE – KUN KR: 1.049,-

Du skal bruge:
Surimi (crab sticks)
Pimentos de Padron
Tabasco
Dijon-sennep
Hellmann’s mayonnaise (eller hjemmelavet mayonnaise)

Svampehapsere

Disse små hapsere er altid et hit med en svampeblanding efter eget valg. Den bliver allerbedst med skovsvampe, men brug hvad du kan finde i supermarkedet. Champignon har dog den interessante egenskab, at de bliver bedre sammen med andre svampe såsom Karl Johan, hvis du kan få fat i sådanne. Eventuelt tørrede.

Svampehapsere

Svampehapsere

Skær svampene i små stykker og steg dem ved høj varme i rigelige mængder smør, hvorefter du tilsætter et halvt hakket løg og steger videre, til løgstykkerne er helt bløde. Krydr med salt og peber.

Herefter tilsætter du piskefløden og reducerer den lidt, så det hele ikke sejler rundt. Det skal ikke være en suppe. Tilføj eventuelt en kvist timian og måske lidt sødme i form af en æblechutney eller en tsk. ribsgele. Smag til og anret på en hårdtristet brødskive

Du skal bruge
Svampe (500 g)
Smør (nok)
Løg (et lille eller et halvt)
Brød
Fløde 150 ml

Andehapsere
Her bliver det næsten for nemt. Du skal blot åbne og varme en dåse confiterede andelår og anbringe det på en skive brød sammen med frisk chili og koriander. That’s it. Det smager himmelsk. Andelår der har svømmet rundt i andefedt …. Mmmm, what’s not to like. Du kan også bytte det ud med eksempelvis pulled pork.

Hapsere med andeconfit

Hapsere med andeconfit

Du skal bruge
Andeconfit
Chili
Brød
Koriander

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Osso buco - her er gryderetternes konge