Min romerske renselse

Bolognas bedste bidder

Når italiensk mad er god er den fremragende. Når italiensk mad i Italiens bedste madby er god …

Ja, så er den værd at rejse efter.

Bologna er kendt som Il Dotto – den lærde, da verdens ældste universitet, hvor salig Umberto Eco underviste, ligger netop her, og selv om også tilnavnet Il Rosso – den røde – er tilknyttet byen på grund af dens traditionelt stærke politiske overmagt på venstrefløjen, så er det hverken bøger, politiske slagord eller billige flybilletter, der lokkede mig til Emilia-Romagna i denne omgang.

La Grassa betyder nemlig ’den fede’, og det er skam ikke, fordi indbyggerne her vejer mere end i resten af Italien, men fordi man i den grad spiser både godt, rigeligt og fedt. Det bekræftedes jeg atter i, da jeg indtog min første frokost efter ankomst på All’Osteria Bottega, hvor jeg over en periode på tre timer kæmpede mig igennem en så imponerende mængde forarbejdet kød og kogte kulhydrater, at samtlige alarmklokker vil ringe hos fedtforskrækkede sundhedsapostle og samtidig skaffe mig en livstidsfordømmelse fra mindst tre større europæiske vegetarorganisationer.

bologna-vin

Jeg kunne dog ikke være mere ligeglad. En tur til Bologna er nemlig et studie i gastronomisk nydelse og vellevned. Foran mig lå et bræt med salumi og formaggi, der ville kunne mætte en større løvefamilie i mindst tre dage.

Foruden en smukt marmoreret culatello (den fineste og mest velmodnede af alle italienske skinker), lå der skiver af mortadella, coppe, salami og en lardo så fed, at den næsten efterlader hvide streger på fingrene.

Jeg skyllede ned med et glas Lambrusco, der ellers herhjemme har lidt under 80’ernes underlødige indkøb af billige produktioner, men som i dag bliver taget meget seriøst på disse kanter, og som faktisk er i stand til at give de fleste nysgerrige danskere en kompetent ønologisk oplevelse.

Der blev fulgt op med en klassisk ragú, der i Dannevang er kendt som bolognese – men kald den for guds skyld aldrig det i Bologna. Det svarer mest af alt til en jyde, der bestiller en københavnerbirkes på Vesterbrobageriet. Her står den på enkel, langtidssimret bondekost baseret på treenigheden i det italienske grundkøkken kaldet sofritto – altså sauterede gulerødder, selleri og løg.

Og så kom duen flyvende ind på tjenerens tallerken. Mamma mia, for en fugl. Ingen tørhed overhovedet. Blot et studie i velsmag tilsat en tyk demi glace indkogt på duens indvolde.

Hos All’Osteria Bottega er vi på Michelinniveau, men endnu uden stjerner. Det betyder, at du stadig kan betale for frokosten. Og det kan du generelt i Bologna. Hvad enten du er ude efter den autentiske oplevelse af mammas landlige køkken, eller om du vil prøve kræfter med de moderne takes på klassikerne, så har Bologna det hele. Og ingen af delene bør man snyde sig selv for.

Jeg hat fundet fire restauranter, du ikke må misse i Bologna

All’Osteria Bottega

Måske byens allerbedste restaurant. Her får du en oplevelse ud over det sædvanlige serveret af kyndige og hjælpsomme folk med stor viden om lokalområdet. Vi er i niveauet lige omkring en af den franske dækproducents eftertragtede stjerner, hvorfor du med fordel kan tage forbi allerede nu, før priserne og efterspørgslen skrues i vejret. Stedets due er et must, og vi tør næsten love dig, at du fremover vil se helt anderledes på de der flyvende møgdyr, der tilsviner din terrasse. Charcuteriet og ostene er i verdensklasse. Mindre kan ikke gøre det her i mortadellaens hjemby og ubestridte højborg.

bologna-selfie

Drogheria delle Rosa

Selv om maden ikke havde været interessant, ville ejeren alene være et tilløbsstykke. Emanuele Addone har stået i spidsen for stedet siden 1994, og han er et studie i italiensk selvtillid, excentricitet, temperament og passion. Men naturligvis bliver du ikke gastronomisk skuffet på det tidligere apotek, hvor mange af de lokale kommer igen og igen – ganske enkelt fordi det ikke blot er skidesjovt og lokalt, men fordi det smager skidegodt. É basta!

Teresina

Næsten oppe ved byens centrale torv Piazza Maggiore ligger denne charmerende restaurant med en urimeligt hyggelig gårdhave eller rettere indgangsgyde med borde og stole. Stilen er udpræget uprætentiøs, og retterne er rustikke. Her kæles ikke for detaljerne, men i stedet serveres ærlig mad fra de sicilianske ejere, hvorfor der endda – som noget sjældent på disse kanter – er en hel side på menukortet med friske fiske- og skaldyrsretter.

Caminetto D’Oro

Hos ’Den gyldne skorsten’ serverer man retter, som man har gjort det, siden ejerens bedstemor var barn, med den moderne restauratørs elegance. Du må ikke besøge restauranten uden at bestille den vidunderlige fettucine al funghi porcini (Karl Johan), der er en af de ganske få måder, du kan begrænse dit kødindtag i Bologna uden at gå på kompromis med umamismagen. Som traditionen foreskriver det, kan du også få en særdeles autentisk og rustik version af den allestedsnærværende fattigmandsspise tortellini in brodo. Altså pasta i bouillon.

LÆS MERE PÅ SI-ITALIA.DK

bologna-ost

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min romerske renselse